Den nye regering ignorerer den relative fattigdom

Af Morten Ejrnæs, Finn Kenneth Hansen, Henning Hansen, Adam Johansen og Dorte Olsen, Tænketanken SOCIUS analyse og forskningsgruppe

Ordet fattigdom nævnes ikke i regeringsgrundlaget. Der er ikke nævnt bekymringer i forhold til familier og børnefamilier, som ikke kan klare tilværelsen økonomisk (det vi plejer at kalde fattigdom). Det skriger til himlen i en tid, hvor flere børnefamilier end nogen sinde netop har søgt julehjælp. For de samlede sociale organisationer, som uddeler julehjælp, har der været tale om op mod 40.000 – 45.000 familier. Dertil kommer de cirka 60.000 familier, som stillede op til at modtage gratis overskudsmad fra bevægelsen Stop Spild Lokalt.

I den tidligere regerings forståelsespapir hed det, at man ville føre en økonomisk politik, der styrkede beskæftigelsen og bekæmpede fattigdom og ulighed og konkret ville reducere antallet af børn, der lever i fattige familier. I regeringsgrundlaget for den nye regering er det eneste man vil bekæmpe, nævnt i afsnittet om værdighed, hvor regeringen vil ”bekæmpe hjemløshed”. Man må sige, at det er noget af en vending, efter vi i mange år har diskuteret relativ fattigdom og fastlæggelse af en fattigdomsgrænse.

Regeringsgrundlaget afspejler en klar ændret holdning og forståelse af fattigdom i Danmark. Der har i de seneste tyve år været en markant kamp om fattigdomsdiskursen i Danmark. En kamp om hvordan vi skal forstå og tale om fattigdom i en dansk kontekst. En kamp, som har stor betydning for socialpolitikken og ikke mindst fattigdomspolitikken.

Der er mange forskellige forståelser af fattigdom. Hovedmodsætningen har stået mellem på den ene side en forståelse af fattigdom som en mangeltilstand i forhold til hvad andre mennesker har og på den anden side fattigdom som en livsform, hvor man er indstillet på eller vænnet til at lade sig forsørge. Politisk kan man sige at centrum/venstre har anskuet og talt om fattigdom som noget relativt, forstået som at have så få ressourcer relateret til det generelle velfærdsniveau, at man er udelukket fra en almindelig levevis og lider afsavn. De borgerlige partier har til gengæld ofte afvist, at der er fattigdom i betydningen økonomiske fattigdom, og har nærmest advokeret for den kulturelle forståelse af fattigdom, som bl.a. handler om manglende evner til at kunne begå sig i det danske samfund eller manglende uddannelse – eksempelvis som en konsekvens af psykiske problemer, misbrug eller social deroute.

Det nye regeringsgrundlag afspejler den mere kulturelle fattigdomsforståelse. Regeringsgrundlaget sætter fokus på den særlige gruppe af socialt udsatte ”borgere, f.eks. hjemløse, psykisk sårbare og mennesker med massive misbrugsproblemer, der har behov for at blive mødt af en helt anden indsats og et helt andet menneskesyn, end de mødes med i dag”. På pressemødet 14. december 2022 ved præsentationen af regeringsgrundlaget siger statsminister Mette Frederiksen: ”Nu kommer vi igen hen til at skulle føre rigtig socialpolitik i Danmark”. Væk er årtiers socialdemokratisk bredere målsætning for socialpolitikken. Regeringsgrundlaget mål om at ”den rigtige” socialpolitiks formål er at normalisere tilværelsen for de dårligst stillede, er en betydelig indskrænkning af den socialpolitik, især beskrevet af tidligere socialminister og socialforsker Bent Rold Andersen, som har været herskende i opbygningen af velfærdsstaten. Bent Rold Andersen definere socialpolitikkens formål langt bredere, bl.a. at forsørge mennesker, der ikke kan klare sig selv (fattigdomspolitik) at revalidere mennesker med tab af arbejdsevne med henblik på selvforsørgelse, at forebygge sociale problemer og øge trivsel.

Til forskel fra den tidligere regering er der tale om at en relativ fattigdomsforståelse skrinlægges, og i stedet tale om en traditionel kulturel forståelse af fattigdom. Til forskel fra den tidligere regerings forståelsespapir, hvor der var en målsætning om at bekæmpe fattigdom og begrænse antallet af børn i fattigdom, er disse målsætninger fraværende. Ordet eller begrebet fattigdom nævnes overhovedet ikke i regeringsgrundlaget, og det underbygger opfattelsen af, at det er udtryk for en forståelse, som afviser, at der er økonomisk fattigdom – og familier som er relativt fattige.

I en fattigdomsundersøgelse fra 1987 ”De fattigste i Danmark” blev der skelnet mellem grupper med absolutte fattigdomstræk og personer med relative fattigdomstræk, hvor førstnævnte omfattede en gruppe af de mest socialt udsatte borgere, f.eks. hjemløse, psykisk sårbare og mennesker med massive misbrugsproblemer, også omtalt som de synligt fattige. Personer med relative fattigdomstræk omfattede familier, der har en klemt økonomi og fører en daglig kamp for at få pengene til at slå til og som udelukker dem fra deltagelse i sociale og kulturelle aktiviteter, som der er enighed om, at alle skal have økonomisk mulighed for i et velstandssamfund. Også omtalt som de usynlige fattige. Gruppen af relativt fattige omfatter typisk kontanthjælpsfamilier.

Når det gælder kontanthjælp, så er der ingen konkrete forslag i regeringsgrundlaget. Den tidligere regerings kontanthjælpsaftale med regeringens støttepartier bortfalder, og der refereres i den forbindelse til, at Ydelseskommissionens forslag skal danne grundlag for ændringer af kontanthjælpen. De midler, der ellers skulle være brugt på det midlertidige børnetilskud i 2023, flyttes til en pulje til økonomisk udsatte børnefamilier, og den skal indgå i den foreslåede inflationshjælp. Så med regeringsgrundlaget er det et farvel til det børnetilskud, som skulle reducere børnefattigdom og farvel til forhøjelse af det fattigdomsskabende kontanthjælpsloft.

Regeringsgrundlaget omtaler slet ikke FNs målsætning om at nedbringe antallet af fattige, og forholder sig derfor heller ikke til Danmarks Statistiks opgørelse af relativt fattige, som blev fastlagt som en ny fattigdomsgrænse  i forbindelse med Danmarks forpligtelse til at leve op til FNs målsætninger. Opgørelse af relativt fattige – som dem, der har en indkomst, der er 50% lavere end medianindkomsten, og har mindre end 100.000 i formue – ligger på ca. 4% i 2021, og har været faldende de seneste år. Der er imidlertid tale om en relativ fattigdom, som er klart større end gruppen af særligt udsatte, som vel udgør mindre end 1%.

Med den voldsomme inflation og fraværet af målrettede indsatser i forhold til kontanthjælpsmodtagere og andre med meget lave indkomster vil andelen af relativt fattige stige i de kommende år. Det er trist, at Danmark, som stadig internationalt set har en lav forekomst af fattigdom nu lader den økonomiske krise gå ud over de fattigste Den relative fattigdom vil stige i Danmark, når flertalsregeringen lader krisen gå ud over familier på overførselsindkomster. Flertallet lukker øjnene for det virkelig økonomisk trængte familiers problemer.

Referencer:

Nyere målsætninger i socialpolitikken, Bent Rold Andersen, Gads Forlag 1963

De fattigste i Danmark, Finn Kenneth Hansen, Ingrid Møller og Eva Smidth-Fibiger Socialforskningsinstituttets publikation 166, 1987

Hvordan forstås fattigdom i VelfærdsDanmark, Heidi Sørensen, CASA 2009, https://casa-analyse.dk/wp-content/uploads/2016/09/2009-Hvordan-forstås-fattigdom-i-VelfærdsDanmark.pdf

Danmarks Statistiks opgørelse af relative fattige: https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=33390

OECD’s opgørelse af relativt fattige: https://data.oecd.org/inequality/poverty-rate.htm